Er der en tredjepart i dit parforhold?
Nej? Så er der noget, du har overset!
Amerikanske Darren Hardy (manden bag Success Magazine) tog forleden fat i emnet „parforhold, ægteskab og den vigtige „tredjepart“ i parforholdet“:
Min kone havde besøg. Midt i kvindernes small-talk savnede jeg et mere meningsfuldt konversationsemne og spurgte: „Hvad med dig og John? Hvordan går det med jeres ægteskab?“ Hun svarede: „Det er vel ok, tror jeg.“ „Tror du?“, spurgte jeg. „Du ved det ikke?“
Hun svarede med et alt for velkendt scenario …
Hun forklarede, „Tja, vi tager os begge af hvert vores. Jeg tager mig af børnene, huset og mine forældre, mens han arbejder og forsørger familien. Han dukker op til aftensmad og fodbold, så alt i alt er vores parforhold vel ok.“ Jeg svarede, „Det lyder til, I begge udfører jeres roller som praktiske partnere, men hvad med jeres ægteskab og parforhold? Hvordan med det?“ „Ja, altså hverdagen er så travl, men jeg tror, vi gør det så godt, vi kan“, sagde hun.
„Farligt!“, advarede jeg. „Hvordan det?“, spurgte hun.
Jeg forklarede: Læs mere …
Sådan får singler succes på netdating! Få gode tips!
Tiderne har ændret sig, internettet er en del af vores dagligliv, og vi har alle vænnet os til det, ikke? De fleste bestiller tøj, bøger og mad online uden at skænke det en tanke. Vi booker rejser, biografbilletter og bordreservationer på nettet, og vi bruger det ikke mindst til at holde kontakt med – og finde nye – venner. Kort og godt: alle områder af vores tilværelse er nu påvirket af online-tidsalderens opfindelser. Og da kærlighed er lige så stor en del af vores liv som de øvrige områder, har vores datingvaner også ændret sig: Vi går på netdating!
Mange single mænd og kvinder leder efter den helt store kærlighed online. Der synes at være modsatrettede syn på netdating udviklingen: De, som er skeptiske over for netdating, anser netdating for en slags eskapisme/virkelighedsflugt hvor single personer bliver forelskede i en online fantasi snarere end en virkelig person. Nogle skeptikere hævder endda, på trods af alle beviser på det modsatte, at singler på netdating sites eller matchmaking sites er desperate singler, der ikke kan finde partnere i den virkelige verden.
Enhver med lidt erfaring og blot beskeden success på netdating vil vide, hvor langt fra sandheden den antagelse er. Det er et faktum, at netdating virker, at det har gjort utrolig mange mennesker lykkelige, og at det har smidt sin tabubelagte aura. Resultatet er, at singler på netdating nu om dage er et repræsentativt gennemsnit af samfundet, hverken værre eller bedre end de singler, du møder ude i byen, på arbejdet eller andre steder.
Nøglen til success på netdating er at forblive aktiv: Læs mere …
Parforhold i krise: krig uden kærlighed, når krisen kradser
I KRIG OG KÆRLIGHED …
Når krisen kradser, giver det parforhold i krise landet over. Selv den største kærlighed kan ikke overvinde økonomisk nedtur, fyreseddel og depression. Når din kæreste eller ægtefælle forvandler sig til en permanent deprimeret furie eller tyran, bliver kærlighed desværre nemt til krig. Parforhold i krise er lige nu en realitet for mange par landet over, hvis kærlighed ikke overlevede den globale og nationale finanskrise. Banker, skilsmisseadvokater og ejendomsmæglere dokumenterer den triste trend. Det er tid til sol og kærlighed, men for tiden er der flere, der bliver skilt end holder sommerbryllup. Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, har i Børsen tidligere på året udtalt, at
- Der er en klar sammenhæng mellem økonomiske kriser og antallet af skilsmisser.
At de mange parforhold i krise herhjemme klart skyldes den generelle krise, kan ses ud af, at Læs mere …
„Typisk mænd“ og „Typisk kvinder“ – en sjov facebook test

Tænker du tit „Det her er bare typisk mænd!“ eller „Hvor er det dér bare typisk kvinder!“, når du snakker med din partner? Kommunikationen i et parforhold kan til tider minde om udenrigsdiplomati – I snakker ikke samme sprog!
Der findes nu en sjov facebook test, som afprøver din viden om visse, typiske spørgsmål, mænd stiller kvinder og omvendt. Vi er ikke helt sikre på, om det overhovedet er muligt at få alle svarene rigtige, men hvis du kan lide en god facebook test, og kan du se det sjove i køns-stereotyper, så skulle du tage at prøve den!
http://apps.facebook.com/guess_right_answer/
Her er nogle af de kønsklichéer, der dukker op i den nye facebook test:
Typisk mænd?
De forstår ikke kvinder og følelser
De er insensitive
De drømmer allesammen om en trekant
De hader pligter
Osv.
Typisk kvinder?
De vil altid ud at shoppe
De er supersensitive omkring deres vægt
De elsker at snakke om deres parforhold
De vil altid have komplimenter
Osv.
Hvad synes du? Rummer denne facebook test sandheder eller blot fordomme om, hvad der er typisk mænd og kvinder? Og kan du gætte det rigtige svar?
Facebook og dating, ugens dating tips: parforhold på sociale netværk
Ved første øjekast synes Facebook og dating en glimrende kombination. Du kan kontakte en person, du mødte en aften i byen, uden alt det sædvanlige „kan jeg få dit nummer“-halløj. Hvis du kender navnet, eller hvis det er en ven af en ven, kan du slå vedkommende op og sende en venneanmodning. Når det er gjort, kan du sætte den vilde netdating jagt ind.
Facebook og dating tilsammen kan give dig informationer om en potentiel date’s præferencer og antipatier, tilholdssteder, fest- og koncertbesøg. Du kan endda holde styr på vedkommendes Facebook og dating historie ved at gennemsøge personens „wall“ for beskeder fra eks’erne!
Når du er sikker på, at Facebook har givet dig alle de nødvendige informationer om din potentielle date, kan du gå over til dating i det virkelige liv. Når denne fase er vel overstået, kan du via Facebook gøre dit parforhold officielt, så der ikke længere hersker nogen tvivl. Efter en vellykket parforhold status update skulle forholdet gerne være i hus.
MEN, som du nok har gættet, er der en ulempe ved Facebook og dating. Af netop den grund har vi samlet nogle få regler for alle singler, der ønsker at kombinere Facebook og dating.
Facebook og dating: 5 gode råd om parforhold på sociale netværk
1. Det første råd er et, der gælder for alle handlinger på Facebook, men dog især for dating: Hvis du ikke ville fortælle dine forældre om det, skal du heller ikke dele det på Facebook! For de fleste betyder det (afhængig af din familie) ingen drukparty-billeder, lumre sex-vittigheder eller pinlige fansider. Hvis du overholder denne regel, behøver du heller ikke frygte for en eventuel date’s negative reaktioner på din Facebook profil. Læs mere …
Ugens dating-tips: Mænd skal forføres med øl!
Sådan skal det gøres, når mænd skal med i kanen! Øl er godt, ikke kun for tørsten.
At det ikke ender så godt for denne kvinde, er naturligvis en skam …
Hvad vil kvinder egentlig have? Tryk på linket og læs mere.
Månedens kærligheds-bog: Joan Ørting, både til singler og par
Fik du læst Joan Ørtings bog, Hvad vil du ha? fra efteråret? Hvis ikke, var den måske værd at bruge noget af påskeferien på.
Bogen er både til singler, der søger deres ønskepartner, og til dem, der allerede har en partner.
Bogen er på Saxo.com blevet kaldt: „Et festfyrværkeri af sexede, velskrevne, humoristiske og dynamiske kapitler, der sætter kulør på dit sexliv og fyrer op under livsglæden.“

Hvad kan jeg få?
Budskabet er, at du kan få det, du beder om. Hvis du altså bare først gør dig klart, hvad du egentlig ønsker dig. Når du ved, hvad du har lyst til m.h.t. kærlighed, sex og parforhold, så gør det til virkelighed! Som Amine‘s anmelder Maria Pedersen skriver, så handler bogen om: „ [...] i det hele taget turde stå ved sin lyst, lykke og liderlighed i de former den så end måtte komme.“
Ingen kan nemlig gøre arbejdet for dig og give dig den gave, men kun du selv er din egen lykkes smed. Når du er lykkelig indeni, kan du føle dig fri og give lykken videre til din partner eller den, du søger. Når du har fået selvtillid, har du modet til at fortælle din partner, hvad du egentlig altid gerne har ville have. Er du stadig single, er du desto bedre stillet i din søgen efter en date.
Bogen er skrevet i Joan Ørtings karakterisktisk friske og direkte sprog, der ikke lægger fingrene imellem, men kalder tingene ved deres navn.
Ugens dating-tips: Sådan gør du det forbi med din kæreste!
Har du allerede besluttet dig for at slå op med din kæreste? Så gør det!
Det perfekte tidspunkt findes ikke og kommer aldrig … du kan lige så godt være ærlig og fair.
Det siger det amerikanske mandesite AskMen.com.
Her kommer deres “7 TIPS til at ende et dårligt forhold” ...
… når hendes adfærd går fra “cute” til irriterende, når hendes trang til altid at have ret overskygger hendes charme, kort sagt når det ikke går … Læs mere …
Gode rosentips til Valentinsdag
Hvad giver du din date eller kæreste i Valentinsdagsgave? Vi anbefaler at sige det med roser! Roser er det mest romantiske symbol på en hengiven givers kærlighed.
Men hvad betyder farverne?
be2 giver dig her tips til et godt match i Valentinsbuketten:
- Rød = lidenskab og mod
Er hun din helt store kærlighed?
- Lyserød = ungdom og forfinet elegance
Fortæl hende, hvor yndig hun er!
- Gul = venskab og succes
Ønsk hende til lykke!
- Hvid = renhed og troskab
Til den kommende brud …
- Lilla = kongelighed og generøsitet
Er hun dronningen i dit liv?
Tip: Giver du til en mand, så vælg de lidt stærkere farver: f.eks. rød, orange eller gul. Forbind romantik og maskulinitet!
P.S. Roserne kan du f.eks. købe her.
Hvad siger du det med?
>> Find din Valentin-date på be2!
Starflower
