Citater og vise ord om kærlighed

”En dag er ikke levet uden kærlighed”,
som Else Skouboe sang i 1933– og en uge på be2 bloggen går helst ikke uden et par vise ord om den.
Citater om kærlighed er en højt skattet guldmine, der aldrig løber tør. Stort set alle digtere, sangere og forfattere er på et eller andet tidspunkt blevet så inspireret af kærlighed, at de har skrevet nogle vise ord ned. Disse citater kan vi andre så bruge, når lejligheden byder sig, eller vi føler trang.

Vi kan smile ad citater om den forelskede kærlighed, som i Klodshanskaravanens sang fra 1981:
Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
Vi kan blive rørt af vise ord om den stormende, romantiske kærlighed, som i Robert Burns‘ smukke digt fra 1794 (her i Emil Aarestrups oversættelse):
Saa smuk som du, saa smuk som du,
ak, saa forliebt er jeg:
Til alle Søer er tørret ud,
saalænge elsker jeg dig.
Vi kan fundere over vise ord om den underfundige kærlighed som i H.C. Andersens eventyr fra 1905:
Det er med kærlighed
som med skildpadde:
De fleste kender den kun
forloren
Og vi kan erkende den højtidelige sandhed i disse vise ord af Paulus, som siden år 53 og frem til i dag er blevet et af de mest benyttede citater om kærlighed overhovedet:

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild,
den misunder ikke,
kærligheden praler ikke,
bilder sig ikke noget ind …
Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt …
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre.
Men størst af dem er kærligheden.”
Til citater om kærlighed hører naturligvis også vise ord om fordelene ved et parforhold:
Kærlighed er et forhold af gensidig anerkendelse, hvor parterne ved at give sig hen til hinanden finder sig selv på ny.
Kærlighed kræver mod til at overskride egne grænser og til at lade sig forandre.
(fundet på leksikon.org)

Tove Ditlevsen kunne som ingen anden skrive om smertelig kærlighed. Mange af hendes vise ord er blevet til udødelige citater, citeret igen og igen. Blandt andet dette smukke digt, skrevet under krigen:
Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.
Starflower

