Gode Valentinsdag idéer: nem og personlig Valentinsgave

Savner du også gode Valentinsdag idéer? Valentins dag er svær … for det første er den en ret ny tradition hos os. I år ligger den endda på en hverdag – og altid lige før Fastelavn. Derudover bliver Valentins dag nemt en sukkersød, lidt udvandet version, hvor du skal give Valentinsgave til alle og enhver – ham eller hende derhjemme, ungerne, kollegerne, vennerne, kæledyret … .
Der er tonsvis af lyse- eller mørkerødt indpakkede chokolader at vælge imellem, men det behøver hverken være dyrt eller tidskrævende at vise din kærlighed til de vigtigste personer og dyr i dit liv på en mere personlig måde:

Valentins dag idéer, nr. 1:

Valentins dag er først og fremmest tilegnet kvinden eller manden i dit liv: giv ham eller hende en Valentinsgave, der næsten ingen forberedelse kræver, men alligevel er en personlig, kærlig tanke specielt til din udkårne: Køb en smukt sammensat, enkel buket blomster på vej hjem fra arbejde. Vælg f.eks. blomster i pink, rød og orange. Sæt et lille hjertekort ved, evt. med et kærligt digt eller et par personlige linjer.
Valentins dag idéer, nr. 2

Hvis du synes, kollegerne på kontoret også har fortjent en Valentinsgave, er det med at finde den største fællesnævner, der vil vække glæde hos flertallet: Kage er som regel et sikkert bud på succes i denne kategori. Du kan evt. købe nogle cookies og hurtigt tegne et glasurhjerte-omrids ovenpå. Det tager ikke mange minutter, men igen er der sat et personligt præg på din kærlige tanke.

Valentins dag idéer, nr. 3:

Har du børn eller kæledyr, du gerne vil glæde, vil begge disse grupper som regel begejstres over den samme type Valentinsgave: det skal helst være noget lækkert eller noget sjovt – gerne begge dele i ét. En oplagt idé til hunden (eller katten) er den slags hundelegetøj, man kan komme hundekiks indeni. Følg samme tankegang over for børnene: Find en sjov genstand eller beholder, der både kan bruges til noget og samtidig rumme lidt slik eller chokolade – som f.eks. et pennalhus. Forskellen på de to slags gaver er, at du til børnene eventuelt kan inkludere en kærlig hilsen :-)

>> Find din egen Valentine på be2!

Synes om? Tip en ven!
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google Bookmarks
  • LinkedIn
  • Technorati
  • Twitter
  • Yahoo! Buzz

Du vil måske også synes om:

Noget at tilføje?

Fortæl din mening...
Hvis du gerne vil føje et billede til din kommentar, så få en gravatar.