Halloween 2011 – gå til Halloween fest i Århus og København

07.10.11 af Sanne Holm · 1 kommentar

Tid til forandring, spænding og uhygge …

Så er efteråret kommet, og det i dén grad. Efter en fantastisk og aldeles usædvanlig Indian Summer, hvor de unge og smukke har kunnet sole sig i Nyhavn eller ved Århus Å helt ind i oktober måned, står vejrudsigten nu på den normale efterårsregn og -rusk. Men takket være den solrige sensommer har vi mere at stå imod med i år.


Det vil også sige, at vi har masser af energi og overskud til den forestående single-event: Halloween 2011! Efteråret varsler tid til forandringer, nye vinde i livet (og parforholdet) samt en frisk start over-all. Og hvad er bedre at fejre dette med end et udklædningsparty som en god, gedigen Halloween fest? Her kan du slå dig løs og – i det mindste for en aften – genopfinde dig selv og give den i rollen som farlig femme fatale, skummel Dracula eller bare en sød heks … .

Århusianerne kan fejre deres Halloween 2011 d. 29.10. på GBAR, hvor DJ Thomas Hofman spiller op til udklædt dans. Der er Halloween-traditionen tro udklædningskonkurrence, og GBAR lover „en SKRÆMMENDE fed fest!“, hvor du godt kan forberede dig på at finde din indre dæmon frem – hvis du tør!

Københavnerne forstår også at fejre Halloween 2011, og det kan f.eks. gøres med maner med The Black Cat i Pumpehuset 28.10. Til deres Halloween fest kan du høre uhyggeligt god musik med det schweiziske band JESUS & THE GURUS samt diverse DJs. The Black Cat garanterer, de vil lukke de ”underjordiske kræfter” ind, så det lover jo alt andet end trygt og godt. Også herovre østpå vil der være kostumekonkurrence.

Så hvad enten du går efter at vinde en uhyggelig præmie, score heksen eller trolden – eller bare godt kan lide at klæde dig ud, så er Halloween 2011 den perfekte event for alle danske singler til at slå sig løs … . Se, hvilke uforudsigelige og farlige konsekvenser, denne Halloween fest aften får for dig ;-)

>> Du kan også finde en lille heks eller Dracula blandt vores feststemte be2 medlemmer!

Synes om? Tip en ven!
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google Bookmarks
  • LinkedIn
  • Technorati
  • Twitter
  • Yahoo! Buzz

Du vil måske også synes om:

Kommentarer

1 kommentar om “Halloween 2011 – gå til Halloween fest i Århus og København”
  1. Christina siger:

    Fedt, fedt, fedt! Jeg kommer måske ned i Århus by den 29., kan jeg se;)

Noget at tilføje?

Fortæl din mening...
Hvis du gerne vil føje et billede til din kommentar, så få en gravatar.