Hjertet fungerer som et online netværk
Breaking news fra forskere i hjertet og dets funktioner: det er nu påvist, at hjertet har et netværk, der minder meget om online netværk såsom Facebook. Allerede når hjertet dannes, eksisterer der et netværk af gener, der kommunikerer indbyrdes med hinanden. De er nu omsider blevet kortlagt, og det overraskende resulat er altså, at de ligner online netværk forbløffende meget. Vi skal lige huske at sige, at det faktisk er danske forskere, der har stået i spidsen for forskningsgruppen bag disse studier af hjertet. Forskergruppens eget netværk omfatter forskere fra KU, DTU, Harvard Medical School og MIT. De har kunnet analysere udviklingen i hjertet på bl.a. fostre via supercomputere.
Lederne af forskningsgruppen, Kasper Lage og Lars Allan Larsen, udtaler:
”Til vores store overraskelse viser det sig at disse netværk nøje følger samme komplicerede matematiske regler som Internettet og de sociale netværk som Facebook. Populært sagt netværker generne sig gennem organudviklingen”.
Artiklen kan findes i det videnskabelige tidsskrift molecuar systems biology.
Som hardcore blogger og online fan kommer opdagelsen af dette link mellem hjertet, vores indre verden, og den ydre, online verden egentlig blot som en forventet selvfølge. Vi har nu det endelige bevis på, hvordan vi kan knytte os til den online verden af hele hjertet, så at sige. Også online dating forbinder i høj grad hjertet hos alle os singler med vores højt elskede online, sociale medier. Så slip bare hjertet online uden dårlig samvittighed!
Starflower