Svensk, kongeligt bryllup: Kærlighed fra Daniel til Victoria
Så fik svenske kronprinsesse Victoria sin soulmate, prins Daniel – og et bryllup og en tale fuld af kærlighed og ømhed med i købet. Hele det kongelige bryllup var enhver pseudo-prinsesses drøm, men talen fra Daniel til Victoria var simpelthen noget af det mest rørende. Måske ikke så meget selve ordene, selvom de naturligvis også var søde – men hvilken brudgoms ord til bruden er ikke det? Men den kærlighed, der lå bag dem, var så kraftfuld og funklende smuk, at selv en anti-royalist måtte overgive sig. Vi har aldrig set Victoria smukkere end på dagen for hendes bryllup – hvor hun ikke stod i skyggen af naturlige publikumsstjerner som lillesøster Madeleine eller vores egen kronprinsesse Mary.
Daniel begyndte med ordene:
Kronprinsesse Victoria, Sveriges prinsesse og mit hjertes prinsessse.
I sig selv ret banalt, men garanteret nok til at få følelserne til at vælde op i objektet for hans kærlighed, Victoria. I talen beretter han bl.a. om, hvordan Victoria ofte giver beviser på sin kærlighed til ham, bl.a. de breve, hun skrev til ham natten før sin Kina-rejse, så han kunne åbne ét per dag. (Det slog mig dog, om Victoria mon havde gjort det, hvis de havde haft små børn?)
Også afslutningen var utrolig smuk, omend lige så banal som indledningen:
Victoria, størst af alt er kærligheden. Jeg elsker dig så højt.
Jeg vil vædde med, at der ikke findes ret mange brudgomme, der IKKE har sagt de ord på et tidspunkt i løbet af deres bryllup, men det føltes alligevel bare helt rigtigt og utrolig smukt, da ordene faldt. Victoria var da også tydeligt solgt og emmede af åbenlys kærlighed til sin prins.
>> Der er også en soulmate, der venter på dig et sted – måske lige her?
Starflower