Khalil Gibran og hans udødelige digte om kærlighed

citat om kærlighed af Khahlil Gibran

Khalil Gibran (1883-1931) var en berømt, libanesisk kunstner og forfatter, der blandt andet skrev de smukkeste, mest udødelige digte om kærlighed og andre temaer. Han boede det meste af sit liv i USA og forbandt dermed på smukkeste vis Øst og Vest.

Hans digte og tekster omhandlede ikke kun filosofiske temaer, men kredsede også om kærlighed og parforhold. Khalil Gibran’s digte regnes for de 3. mest læste nogensinde, kun overgået af Shakespeare og Laotse. Ligesom Shakespeare kunne han digte om kærlighed, og ligesom Laotse kunne han filosofere. En sand ordkunstner.

Læs dette citat fra Profeten om kærlighed og parforhold:

Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,

Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.

Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.

Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive,

Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.

(Profeten, 1923)

>> Hav disse vise ord i baghovedet, når du skal finde din egen kærlighed og din partner for livet!

Kaffe som afrodisiakum

Selvfølgelig skulle amerikanerne finde på det! Vi ved alle, at kaffe er et afrodisiakum takket være dets stimulerende egenskaber. Der findes masser af elskovsmidler inden for det kulinariske, men i landet, hvor “big is beautiful”, er det naturlige sjældent nok. Så et amerikansk firma har nu opfundet deres eget afrodisiakum: Magic Power Coffee, som efter sigende skulle være endnu mere effektivt end det vanlige bryg.

kaffe som afrodisiakum

Hvis Magic Power Coffee virkelig er så effektivt, kan det måske få briterne til at konvertere fra te til kaffe? Eller hvad med os herhjemme, der nemt tager os flere kopper kaffe i løbet af en dag? Tænk på al den ophidselse og glæde, den nye kaffe-variant kan bringe med sig? Dog er ekstasen over det nye kaffe afrodisiakum allerede blevet dæmpet, efter at det amerikanske FDA (Food and Drugs Administration) hurtigt udstedte en advarsel imod flere farlige ingredienser i  Magic Power Coffee, som, i kombination med visse typer medikamenter kan forårsage svimmelhed og omtågethed.

Men det betyder jo ikke, at du bør vinke farvel til det afrodisiakum, helt almindelig kaffe udgør. At gå på kaffe-bar med din partner på en “first date” er en hyggelig og afslappende måde at lære hinanden at kende på. Hvis du f.eks. har fået kontakt til én på et online dating site, kommunikeret lidt og fundet ud af, I har noget tilfælles – ja, så hvad ville så være mere naturligt end at gå på kaffe-date?

>>> Find den rette partner til din kaffe-date nu på be2!

Kærlighed i Tove Ditlevsen’s digte

Tove Ditlevsen’s digte beskriver ofte skrøbelig og sorgfuld kærlighed. Her er et af de smukkeste digte, Tove Ditlevsen har skrevet:

Tove Ditlevsen

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.

Det slår så roligt, det slår så dæmpet,
for det har elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.

Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.

Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte,
det sov og drømte i lyst og leg,
nu kan det knuses – men kun af dig.

(Tove Ditlevsen, Lille Verden, 1942)

Kun få kan som Tove Ditlevsen sætte ord på den skønhed og smerte, kærligheden rummer.

Singler på be2 fandt ikke kun en partner, men et godt match

July 9, 2010 af Sanne Holm · 2 kommentarer
Gemt under: be2 nyheder 

Singler, der fandt et godt match på be2Singler, der fik succes på be2 –hvad søgte de?

Tidligere singler fandt lykken på be2.

Baseret på vore succeshistorier har vi forsøgt at besvare, hvad singler på be2 har søgt efter: ud over en partner søgte alle singler, både mænd og kvinder, efter et godt match, d.v.s én der både fysisk og åndeligt kunne være deres anden halvdel. Alle forhenværende singler lægger desuden vægt på god kemi på første date. Men mange fortæller, at kemien opstod allerede før det første møde! Blot via e-mails og telefonsamtaler forelskede flere singler sig, og følelserne viste sig at holde stik i virkeligheden. Den fysiske tiltrækning stemte altså overens med den psykiske.

Den første partner var det perfekte match >>>Læs mere …

Vise ord om kærlighed: stop, mens legen er god!

Hellere kort tid med den rette end lang tid med den forkerte, FacebookApropos den sidste blogpost om kærlighed i krise, vil vi bare tilslutte os de vise ord i det følgende citat:

Hellere kort tid med den rette – end lang tid med den forkerte

Det kan være nødvendigt at komme ud af forholdet, hvis der bare ikke er mere  kærlighed tilbage.

Vi ved, at det aldrig er for sent at finde  kærlighed igen. Mange af vores love stories bekræfter dette, f.eks. dette citat af Lars, der fandt kærlighed i sit eget område: “Som mange andre har gjort, blev det til flere forsøg med at gå i byen, men jeg mødte bare aldrig kvinder som jeg havde lyst til at blive kæreste med. ” …. lige indtil han alligevel fandt kæreste og  kærlighed på be2 ;-)

Parforhold i krise: krig uden kærlighed, når krisen kradser

July 5, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Parforhold Tips 

I KRIG OG KÆRLIGHED

Når krisen kradser, giver det parforhold i krise landet over. Selv den største kærlighed kan ikke overvinde økonomisk nedtur, fyreseddel og depression. Når din kæreste eller ægtefælle forvandler sig til en permanent deprimeret furie eller tyran, bliver kærlighed desværre nemt til krig. Parforhold i krise er lige nu en realitet for mange par landet over, hvis kærlighed ikke overlevede den globale og nationale finanskrise. Banker, skilsmisseadvokater og ejendomsmæglere dokumenterer den triste trend. Det er tid til sol og kærlighed, men for tiden er der flere, der bliver skilt end holder sommerbryllup. Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, har i Børsen tidligere på året udtalt, at

- Der er en klar sammenhæng mellem økonomiske kriser og antallet af skilsmisser.

Parforhold i krise

At de mange parforhold i krise herhjemme klart skyldes den generelle krise, kan ses ud af, at >>>Læs mere …

Kærlighed – og bryllup – på Roskilde Festival

Det er tid til sol, sommer og Roskilde Festival. De tre ting hører uløseligt sammen, og har man sagt Roskilde Festival, har man også sagt kærlighed – masser af kærlighed! Det være sig kærlighed til musikken eller til sine festival-medmennesker-  samt naturligvis den romantiske for dem, der finder en kæreste på Roskilde Festival. Som i forgårs, hvor der var dømt kærlighed en masse, også kaldet masse-bryllup, på pladsen: 20 ungmøer fandt på 3 dage et tilsvarende antal gomme, hvorefter de holdt bryllup i hvid kjole og med bryllupskage og champagne. Så flot som Victoria’s og Daniel’s bryllup blev det ikke helt, men mindre kan også gøre det, når man kæmper om titlen som Roskilde Festival 2010 ”Camp of the year”.

Nu er det ikke just fordi, de på Roskilde Festival i år har svært ved at holde varmen, men festen har før været en kold affære. Og der må vi bare tilslutte os de deltagere, der hurtigt fandt ud af, at kærlighed fra et andet menneske er den mest bæredygtige form for energi. Der er altid blevet kysset og krammet heftigt på Roskilde Festival. De mange kærtegn fører ikke altid til bryllup mellem parterne, men vi kender vist hver især et par eller to, der fandt kærlighed på Roskilde Festival i tidens løb.

Når Roskilde Festival 2010 lukker og slukker, kan du jo stadig finde kærlighed på dating platforme som be2. Uden øl og musik giver vi dig alligevel det nødvendige lille skub i ryggen, så du ikke giver op og stopper for tidligt. Skru op for de positive energier, opret din profil og få gang i kontakten! Festen behøver ikke stoppe, fordi bandet går hjem.

Citater om kærlighed: had i kærlighed, kærlighed i had

June 29, 2010 af Sanne Holm · 1 kommentar
Gemt under: Kærlighed - citater og litteratur 

Shunryu Suzuki om zen, had og kærlighed

Det er tid til flere citater om kærlighed: I forbindelse med den megen snak om krise i kærlighed fandt jeg dette buddhistiske citat:

I kærlighed er der had – eller ikke-tilknytning. Og i had er der kærlighed – eller accept. Kærlighed og had er én og samme ting.

Vi bør ikke knytte os til kærlighed alene. Vi bør acceptere had. Vi bør acceptere ukrudt, ligegyldig hvordan vi har det med det.

Manden bag dette vise citat om kærlighed og had er Shunryu Suzuki, hvis taler findes i bogen Zen Mind, Beginner’s Mind.

Online = lykkelig … via kommunikation, shopping og dating

June 28, 2010 af Sanne Holm · 1 kommentar
Gemt under: Kærlighed, videnskab og psykologi 

Internettet får tit skylden for alskens ulykker såsom stress, afhængighed, fysisk inaktivitet, museskader osv osv. Men i Time.com kunne man sidste måned læse en artikel med overskriften “Is the Internet the Secret to Happiness? (Er internettet nøglen til lykke?). Det viser sig nemlig, at tiden brugt online kan gøre dig lykkelig! Og det gælder ikke kun online dating, hvor der dog naturligvis helt konkret er en større chance for det ;-)

Salvatore Vuono på http://www.freedigitalphotos.net

Salvatore Vuono på http://www.freedigitalphotos.net

Det er britiske forskere ved The Chartered Institute of IT, kendt som BCS, der har fundet en forbindelse mellem internettet og vores velbefindende og dermed følelsen af at være lykkelig. Undersøgelsen bygger på data indsamlet fra 35.000 personer verden over i perioden 2005-2007.

Nogle bliver dog mere lykkelig end andre ved at have online adgang: lavindkomstgrupper, folk i udviklingslande samt, overraskende nok, kvinder! For de to første gruppers vedkommende kan grunden være den øgede følelse af (online) frihed, kontrol over – og indflydelse på – deres liv, faktorer der tilsammen gør en person mere tilfreds og lykkelig. For kvindernes vedkommende >>>Læs mere …

I Will Always Love You: Whitney Houston versus Dolly Parton

June 24, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

Alle (nyere) tiders store kærlighedssang, “I Will Always Love You”, er svær at slippe fri af for stakkels Whitney Houston, som just har afsluttet sin Nothing But Love World Tour, der startede 22. februar i Brisbane, Australien, og sluttede 17. juni i Manchester, England. Under hver eneste koncert på den lange turné har Whitney Houstons fans higet efter “I Will Always Love You” som aftenens højdepunkt. Men stort set hver gang er de gået skuffede hjem, fordi Whitney Houstons stemme ikke længere er, hvad vi forbinder med 80’ernes og 90’ernes superstar Whitney Houston.

Her kommer 1992-versionen af “I Will Always Love You” fra filmen The Bodyguard, hvor Whitney Houston spillede sammen med Kevin Costner.

Men nu skal det jo ikke glemmes, at “I Will Always Love You” rent faktisk blev skrevet af en anden superstar, Dolly Parton, tilbage i 1973. Efter sangen udkom i 1974, lå den allerede efter en måned nummer ét på den amerikanske country-hitliste.

“I Will Always Love You” blev dog ikke rigtig populær, før Dolly Parton inkluderede den i soundtrack’et til filmen The Best Little Whorehouse in Texas i 1982, se videoen herunder. Dolly Parton genindspillede “I Will Always Love You” i 1995 og 2008, og den har ifølge Dolly Parton selv indbragt hende mere end 3 millioner dollars gennem tiden.

Det er dog Whitney Houston’s version, der blev – og stadig er – kendt på verdensbasis. Vi foretrækker at huske den Whitney, der var engang, og som er gjort udødelig qua sin sødmefulde sang i “I Will Always Love You”.

Hele sangen: >>>Læs mere …

næste side »