Kærlighed – og bryllup – på Roskilde Festival
Det er tid til sol, sommer og Roskilde Festival. De tre ting hører uløseligt sammen, og har man sagt Roskilde Festival, har man også sagt kærlighed – masser af kærlighed! Det være sig kærlighed til musikken eller til sine festival-medmennesker- samt naturligvis den romantiske for dem, der finder en kæreste på Roskilde Festival. Som i forgårs, hvor der var dømt kærlighed en masse, også kaldet masse-bryllup, på pladsen: 20 ungmøer fandt på 3 dage et tilsvarende antal gomme, hvorefter de holdt bryllup i hvid kjole og med bryllupskage og champagne. Så flot som Victoria’s og Daniel’s bryllup blev det ikke helt, men mindre kan også gøre det, når man kæmper om titlen som Roskilde Festival 2010 ”Camp of the year”.
Nu er det ikke just fordi, de på Roskilde Festival i år har svært ved at holde varmen, men festen har før været en kold affære. Og der må vi bare tilslutte os de deltagere, der hurtigt fandt ud af, at kærlighed fra et andet menneske er den mest bæredygtige form for energi. Der er altid blevet kysset og krammet heftigt på Roskilde Festival. De mange kærtegn fører ikke altid til bryllup mellem parterne, men vi kender vist hver især et par eller to, der fandt kærlighed på Roskilde Festival i tidens løb.
Når Roskilde Festival 2010 lukker og slukker, kan du jo stadig finde kærlighed på dating platforme som be2. Uden øl og musik giver vi dig alligevel det nødvendige lille skub i ryggen, så du ikke giver op og stopper for tidligt. Skru op for de positive energier, opret din profil og få gang i kontakten! Festen behøver ikke stoppe, fordi bandet går hjem.
Svensk, kongeligt bryllup: Kærlighed fra Daniel til Victoria
Så fik svenske kronprinsesse Victoria sin soulmate, prins Daniel – og et bryllup og en tale fuld af kærlighed og ømhed med i købet. Hele det kongelige bryllup var enhver pseudo-prinsesses drøm, men talen fra Daniel til Victoria var simpelthen noget af det mest rørende. Måske ikke så meget selve ordene, selvom de naturligvis også var søde – men hvilken brudgoms ord til bruden er ikke det? Men den kærlighed, der lå bag dem, var så kraftfuld og funklende smuk, at selv en anti-royalist måtte overgive sig. Vi har aldrig set Victoria smukkere end på dagen for hendes bryllup – hvor hun ikke stod i skyggen af naturlige publikumsstjerner som lillesøster Madeleine eller vores egen kronprinsesse Mary.
Daniel begyndte med ordene:
Kronprinsesse Victoria, Sveriges prinsesse og mit hjertes prinsessse.
I sig selv ret banalt, men garanteret nok til at få følelserne til at vælde op i objektet for hans kærlighed, Victoria. I talen beretter han bl.a. om, hvordan Victoria ofte giver beviser på sin kærlighed til ham, bl.a. de breve, hun skrev til ham natten før sin Kina-rejse, så han kunne åbne ét per dag. (Det slog mig dog, om Victoria mon havde gjort det, hvis de havde haft små børn?)
Også afslutningen var utrolig smuk, omend lige så banal som indledningen:
Victoria, størst af alt er kærligheden. Jeg elsker dig så højt.
Jeg vil vædde med, at der ikke findes ret mange brudgomme, der IKKE har sagt de ord på et tidspunkt i løbet af deres bryllup, men det føltes alligevel bare helt rigtigt og utrolig smukt, da ordene faldt. Victoria var da også tydeligt solgt og emmede af åbenlys kærlighed til sin prins.
>> Der er også en soulmate, der venter på dig et sted – måske lige her?
Dating-aktuelt: Dating in the dark på Kanal 5
Er kærlighed virkelig blind?
Det sættes for alvor på prøve, hårdt og kontant, i Kanal 5’s nye program, ”Dating in the dark”, hvor mænd og kvinder skal date hinanden i totalt mørke. Det tricky er, om følelserne ændrer sig, når lyset bagefter bliver tændt og udseendet afsløret. Hvor meget betyder udseendet alligevel?
>> Læs mere om “dating for åben skærm”-reality programmer.
En radikal, ny form for blind dates ikke tidligere set i Danmark.
Hver uge indlogeres tre mænd og tre kvinder i en luksusvilla, meget à la andre reality-programmer. Blot kommer deltagerne ikke til at se hinanden under dating-forløbet. Piger og drenge bliver placeret i hver deres ende af villaen.
Dates foregår i det såkaldte “Dark Room”. Det er forbudt at oplyse alder eller bopæl. Seerne kan ved hjælp af et infrarødt kamera følge stævnemøderne på tæt hold, mens deltagerne selv famler rundt i mørket og forsøger at lære hinanden at kende, alene ud fra personlighed. >>>Læs mere …
Ugens kærligheds-citat
“Et kys er et udtryk for et indtryk
– givet med eftertryk og undertiden
med aftryk”.
(Anonym)
Dette citat har floreret i poesibøgerne og på pigeværelserne i flere generationer.
Hvorfor er det så populært? Fordi det er så simpelt og dog så sigende … kysset er den korteste, klareste manifestation af kærligheden mellem to mennesker. Denne ordløse, fysiske handling, der rummer så mange fordele og ligefrem er livsforlængende ifølge videnskaben.
Andre gode kysse-citater?
Starflower
