Få et godt forhold til din julekort tekst i år – tips og inspiration

Julekort tekst og tradition

At få skrevet årets julekort er for nogle mennesker den ultimative nydelse, som de glæder sig til i flere måneder. For andre er det et tilbagevendende mareridt, for hvad skal man dog finde på at skrive? Forfatningen af den obligatoriske årsrapport har dermed elementerne til et sandt had-kærlighedsforhold i sig. Vi har valgt kærlighedsforholdet her på bloggen og vil derfor give dig et par gode tips til, hvordan du selv gør dit julekort til noget særligt i år.

En julekort tekst skal både have et skær af noget traditionelt, stemningsfuldt og uforanderligt, der går igen fra år til år, noget à la indledningsdigtet fra Peters Jul:

Jeg glæder mig i denne tid,

nu falder julesneen hvid,

så ved jeg julen kommer

Hvorfor er det svært at lave tekst til julekort?

På den anden side skal din julekort tekst også gerne skille sig lidt ud og have nogle nye elementer hvert år. Find gerne på et alternativ til de sædvanlige opremsninger om året, der gik. Husk, at en tekst til julekort er en både personlig og ret offentlig tekst på én og samme tid: mange sender samme julekort tekst til hele familien og vennekredsen. Blandt læserskaren vil der således være dem, som kender dig ret godt, men også dem, som kun hører fra dig via det årlige julekort. Det vil sige, at du både skal ramme de personer, du elsker højt og oprigtigt, men også bipersonerne på sidelinjen af dit liv. Det siger sig selv, at >>>Læs mere …

Kald det kærlighed – Lars Lilholt’s mest elskede sang

november 1, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

Den mest spillede sang på Giro 413 nogensinde

Som nævnt i vores tidligere blogpost om danske kærlighedssange tilfalder den titel Lars Lilholt‘s sang „Kald det kærlighed“ fra pladen Gi‘ Det Blå Tilbage, udgivet i 1993. Hvorfor er det så blevet lige dén sang af alle danske kærlighedssange – og af alle kærlighedssange i det hele taget, som folk kan relatere til og føler noget for?

Hvorfor elsker vi den?

Ja, for nu at bruge Lars Lilholt‘s egne ord, så kan det måske netop ikke beskrives med ord. Men vi røres helt sikkert af de ord, Lars Lilholt har skrevet i denne sang. Budskabet er nemlig rent og klart:

Læs teksten her: >>>Læs mere …

Kærlighed sat på musik: Danske kærlighedssange, der hitter

oktober 18, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

Søren Huss, forsanger i Saybia, udgiver i dag, 18. oktober 2010, sin første solo-plade efter det tragiske tab af sin store kærlighed – og moderen til hans datter – for få år siden. Og lad det være sagt med det samme: Pladen, “Troen og Ingen”, er én lang sorgterapi fuld af kærlighedssange. Netop dette træk resulterer i lidt delte anmeldermeninger: De fleste er begejstrede for den stærke kærlighed og de blotlagte følelser. Og Sørens kærlighedssange kommer vel at mærke på dansk denne gang! Enkelte finder dog musik og tekster en anelse for private, så private at de bliver uvedkommende og mister appellen som almene kærlighedssange, der taler til os udenforstående.

En anden troubadour ud i kærlighedssange, Lis Sørensen, udgav sidste uge sit bud på kærlighed og musik i skøn samklang på pladen “For Kærlighedens Skyld”. Pladen modtager knap så positive anmeldelser som Søren Huss’, skønt alle er enige om, at Lis Sørensen stadig synger smukke kærlighedssange med en stor og stærk stemme. Men hendes sange om kærlighed har ikke rykket sig synderligt siden 80’erne, hverken m.h.t. tekst eller musik. Desværre for nogen, heldigvis for andre.

(“Det’ en hem’lighed” fra Dansk Melodi Grand Prix 1984)

Og nu vi er ved kærlighedssange fra 80’erne: Gruppen Laban har tidligere på året udgivet et >>>Læs mere …

Teitur’s smukke digte og sange om kærlighed

oktober 11, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

Skulle det være sange om kærlighed? Ja, så gerne!

Den færøske sanger og musiker Teitur har lige udgivet sin nye plade, Let the Dog Drive Home. Teitur har i weekenden spillet i København og skal denne uge til Århus. Hvorfor er Teitur blevet så populær? Han har ikke verdens største sangstemme, som Talent 2010-dommer Nikolaj Koppel tørt ville konstatere. Teitur har heller ikke specielt meget karisma. Ingen vil vel kalde fyren lækker.

Men Teitur har i den grad ‘pakken’, som der i samme program fokuseres meget på: han laver selv sine digte og sange om kærlighed og andre af livets almengyldige emner, og han fremfører dem dybfølt inderligt – uden glitter og staffage, blot manden og hans guitar. Mere ærligt og nøgent kan det ikke blive, og dette udtryk harmonerer helt rigtigt med de lidt banale, men meget personlige sange om kærlighed, som er Teitur’s speciale. Sange som You’re the Ocean, Josephine, og One and Only er lige smukke, hvadenten de fremstår som lyriske digte eller de sange om kærlighed, de er blevet kendte som.

Her omkvædet af en af bloggerens egne Teitur-favoritter: >>>Læs mere …

I Will Always Love You: Whitney Houston versus Dolly Parton

juni 24, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

Alle (nyere) tiders store kærlighedssang, “I Will Always Love You”, er svær at slippe fri af for stakkels Whitney Houston, som just har afsluttet sin Nothing But Love World Tour, der startede 22. februar i Brisbane, Australien, og sluttede 17. juni i Manchester, England. Under hver eneste koncert på den lange turné har Whitney Houstons fans higet efter “I Will Always Love You” som aftenens højdepunkt. Men stort set hver gang er de gået skuffede hjem, fordi Whitney Houstons stemme ikke længere er, hvad vi forbinder med 80’ernes og 90’ernes superstar Whitney Houston.

Højdepunktet vil altid være Whitney’s 1992-version af “I Will Always Love You” fra filmen The Bodyguard, hvor Whitney Houston spillede sammen med Kevin Costner.

Men nu skal det jo ikke glemmes, at “I Will Always Love You” rent faktisk blev skrevet af en anden superstar, Dolly Parton, tilbage i 1973. Efter sangen udkom i 1974, lå den allerede efter en måned nummer ét på den amerikanske country-hitliste.

“I Will Always Love You” blev dog ikke rigtig populær, før Dolly Parton inkluderede den i soundtrack’et til filmen The Best Little Whorehouse in Texas i 1982, se videoen herunder. Dolly Parton genindspillede “I Will Always Love You” i 1995 og 2008, og den har ifølge Dolly Parton selv indbragt hende mere end 3 millioner dollars gennem tiden.

Det er dog Whitney Houston’s version, der blev – og stadig er – kendt på verdensbasis. Vi foretrækker at huske den Whitney, der var engang, og som er gjort udødelig qua sin sødmefulde sang i “I Will Always Love You”.

Hele sangen: >>>Læs mere …

Fodbold VM 2010: kærlighed i Japan til dansk sang

juni 4, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 


Fodbold VM 2010 – japanske piger støtter Danmark!

I forbindelse med fodbold VM 2010 glæder det denne japanofile blogger at se en god, dansk sang fra de glade dage i 1986, “Re-Sepp-ten”, sunget med både (lidt) sprogøre og (megen) kærlighed – af de japanske piger i Vanilla Beans! Det er næsten for syret, men sandt nok. En dansk sang klinger normalt ikke så godt på japansk, og der udvises ikke kun kærlighed til fodbold VM 2010, men skam også til LEGO i Vanilla Beans‘ smækre video.

Hvis der partout skal findes en forbindelse her, er det vel at japanerne jo også er ”røde og hvide” – selvom det så ikke helt er det, de søde piger udtaler i remixet ;-) . Kærlighed til fædrelandet eller ej, så glæder jeg mig som alle andre til startskuddet på fodbold VM 2010 næste fredag. Selvfølgelig er vi røde og hvide og sejler op og ned og hvad har vi.

Helt ærligt  – og lidt forfærdeligt – virker de danske drenge ikke alt for kække i år, men måske kvikker det op med en dejlig dansk sang fra japanske fans.

>> Find en kærlighed at tage med til fodbold VM 2010

Dating satire på “Smack the Pony”

Er der noget, jeg elsker, er det satire, og det må gerne være den britiske af slagsen. Noget af det allersjoveste inden for den genre er efter min mening tøserne fra Smack the Pony. Deres “dating agency” afsnit var helt hysterisk morsomt og kan altid få mig i godt humør. Smack the Pony‘s satire er selvfølgelig fed karikatur på “Kontaktbureau for absolutte dating losers”, men er der ikke et gran af sandhed i typerne?

>> Klik her, hvis du går ind for dating for alvor og ikke kun for sjov ;-)

Eurovision 2010 – de sang godt i Melodi Grand Prix i Oslo

maj 31, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

Ja, så er det ovre. Det internationale Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest 2010, blev afviklet i Oslo i lørdags.

Og det gik jo ganske godt.  De danske Eurovision repræsentanter, Chanée & n’evergreen fik en flot 4. plads med “In A Moment Like This”. Den svensk skrevne Eurovision sang klarede sig overraskende godt ifølge denne bloggers forventninger – på trods af gode bookmakerforudsigelser, indrømmet. Men ærligt talt: soulmate eller ej, havde Thomas og Christina så tilstrækkelig power og personlighed rent steme- og scenemæssigt? Var det ikke mere fortjent, at den langt stærkere performer, tyske Lena, vandt årets Eurovision?

Eurovision 2010 bød på mange og flotte shows. Niveauet er unægtelig steget siden Mabel‘s Melodi Grand Prix sang ”Boom Boom” fra 1978, for ikke at tale om Kirsten og Søren’s utallige Eurovision deltagelser. Langt de fleste sange, dansere, og sceneeffekter var imponerende – med enkelte bommerter såsom Storbritanniens gabende kedelige bidrag eller Spaniens meget monotone sang, som vi endda måtte tvangsindlægges til ad to omgange. Det skræmte sikkert flere stemmer væk, end der kom til. Den israelske Eurovision yndling var yndig, men sang desværre mest falsk på de allerhøjst lydende toner.

Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme, at den sang, der rent faktisk vandt årets Melodi Grand Prix eller Eurovision Song Contest, nemlig tyske Lena’s ”Satellite”, er skrevet af pæredanske John Gordon. Så på en måde vandt vi jo alligevel ;-)

>> Du kan selv vinde i kærlighed! Tag en chance og tilmeld dig nu!

Kærlighed, forår og musik – det hører sammen

maj 12, 2010 af Sanne Holm · Efterlad kommentar
Gemt under: Kærlighed, musik og sange 

forårKærlighed, forår og musik hører uløseligt sammen for visesangeren Erik Grip. Også når han d. 21. maj giver koncert i Kuhlausalen i Kgs. Lyngby.

Så mangler du en forårskoncert at tage din date med på, og er du til folkemusik og Erik Grip, så er chancen der nu.

Eriks kærlighed til naturen blev udsunget i gennembruddet  “Åbent Landskab”. Sammen med sit backingband, Det ny Tonefilmsorkester, byder den folkekære sanger igen på en koncert, hvor kærlighed, forår og musik er i centrum. Titlerne er ud over den førnævnte sang bl.a. ”Velkommen i den grønne lund” og ”Den gamle skærslippers forårssang”. Det er altså danske evergreens om det udødelige forår, den evige kærlighed og den musik, der akkompagnerer og fortolker det hele.

Kærlighed har der været nok af i Erik Grips liv, men også af den smertelige slags. Hans kærlighed til fædrelandet og naturen har dog altid været intakt. Den livskloge visesanger åbner sit sind for os med altid oprigtige tekster. Ligegyldighed er der ingen af her.

Billetter kan købes på Billetnet.

>> Mangler du en date til koncerten, så find den her

Kærlighedssang: Du kom med alt det, der var dig

Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!

Jeg stormede ud og købte øl
ja, vinterens gamle, stive føl
for ud på grønne enge
og du blev varm og lys og fuld
og håret var det pure guld
som solen  -  skjult for længe.

Og blomster åbnede sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.

Vorherre selv bød ind til fest
og kyssede hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:

Få citater om kærlighed på facebook!At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.

(Jens Rosendal 1981, vise om kærligheden fra Klodshanskaravanen)

Denne smukke sang, som er en af de mest sungne i hele Højskolesangbogen, handler om den stormende forelskelse. Den forelskelse, der føles som et berusende forår efter en tung vinter. Den forelskelse, der overbeviser os om, at kærligheden findes. Og ikke bare at den findes et sted derude, men at kærligheden er her og nu i vores eget liv.

Kærligheden er det tøbrud, der river det gamle og slidte med sig og bringer os ny og frisk livsenergi. Forfatteren beskriver i sangen kærligheden, som han selv oplevede den i forbindelse med en forelskelse.

>> Oplev forelskelsen igen!

næste side »