Khalil Gibran og hans udødelige digte om kærlighed

Khalil Gibran (1883-1931) var en berømt, libanesisk kunstner og forfatter, der blandt andet skrev de smukkeste, mest udødelige digte om kærlighed og andre temaer. Han boede det meste af sit liv i USA og forbandt dermed på smukkeste vis Øst og Vest.
Hans digte og tekster omhandlede ikke kun filosofiske temaer, men kredsede også om kærlighed og parforhold. Khalil Gibran’s digte regnes for de 3. mest læste nogensinde, kun overgået af Shakespeare og Laotse. Ligesom Shakespeare kunne han digte om kærlighed, og ligesom Laotse kunne han filosofere. En sand ordkunstner.
Læs dette citat fra Profeten om kærlighed og parforhold:
Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,
Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.
Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.
Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive,
Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.
(Profeten, 1923)
>> Hav disse vise ord i baghovedet, når du skal finde din egen kærlighed og din partner for livet!
Vise ord om kærlighed: stop, mens legen er god!
Apropos den sidste blogpost om kærlighed i krise, vil vi bare tilslutte os de vise ord i det følgende citat:
Hellere kort tid med den rette – end lang tid med den forkerte
Det kan være nødvendigt at komme ud af forholdet, hvis der bare ikke er mere kærlighed tilbage.
Vi ved, at det aldrig er for sent at finde kærlighed igen. Mange af vores love stories bekræfter dette, f.eks. dette citat af Lars, der fandt kærlighed i sit eget område: “Som mange andre har gjort, blev det til flere forsøg med at gå i byen, men jeg mødte bare aldrig kvinder som jeg havde lyst til at blive kæreste med. ” …. lige indtil han alligevel fandt kæreste og kærlighed på be2
Parforhold i krise: krig uden kærlighed, når krisen kradser
I KRIG OG KÆRLIGHED …
Når krisen kradser, giver det parforhold i krise landet over. Selv den største kærlighed kan ikke overvinde økonomisk nedtur, fyreseddel og depression. Når din kæreste eller ægtefælle forvandler sig til en permanent deprimeret furie eller tyran, bliver kærlighed desværre nemt til krig. Parforhold i krise er lige nu en realitet for mange par landet over, hvis kærlighed ikke overlevede den globale og nationale finanskrise. Banker, skilsmisseadvokater og ejendomsmæglere dokumenterer den triste trend. Det er tid til sol og kærlighed, men for tiden er der flere, der bliver skilt end holder sommerbryllup. Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, har i Børsen tidligere på året udtalt, at
- Der er en klar sammenhæng mellem økonomiske kriser og antallet af skilsmisser.

At de mange parforhold i krise herhjemme klart skyldes den generelle krise, kan ses ud af, at >>>Læs mere …
Tips til kvinder, der ønsker at finde en mand og blive gift
Jeg fandt denne interessante anmeldelse af bogen „Hvordan blive gift efter de 35“ („How to Get Married After 35“), en bog om at finde en mand – for „ældre“ kvinder, der drømmer om at blive gift. Bogen er fra 1999, nyredigeret i 2004.
Artiklen giver et godt overblik over bogens kapitler samt de strategier, der lines op for at finde en mand. Der er dog én ting, jeg ikke bryder mig om ved bøger som denne (det kommer vi til senere), men der er bestemt også noget, man kan bruge fra den: nemlig de råd, bogen giver kvinder, der brændende ønsker at blive gift.
1. Den beder kvinder om selv at tage ansvar for at finde en mand – frem for blot at råde dem til at gøre sig lækre for en hvilken som helst mand og så ellers vente på, han tager initiativet.
2. Den opfordrer kvinder til lidt selvransagelse – hvad ønsker og behøver de i grunden fra en mand? Hvorfor længes de overhovedet efter at blive gift? Bogen transformerer altså det at finde en mand til en formålsrettet søgen for disse kvinder snarere end det endegyldige mål i sig selv.
3. Den definerer klart de mandetyper, kvinder skal holde sig fra. Eftersom kvinder, der desperat higer efter at blive gift, kan være særligt sårbare over for netop den slags mænd, er dette et yderst værdifuldt råd.

Hvilke typer mænd kvinder skal undgå: >>>Læs mere …
Svensk, kongeligt bryllup: Victoria får sin store kærlighed
I anledning af lørdagens meget omtalte bryllup mellem Daniel Westling og kronprinsesse Victoria af Sverige hyldes den kongelige kærlighed lige nu i Stockholm med en to-ugers ”Love festival”. Festivalen, det stort anlagte bryllup samt det borgerlige objekt for Victoria’s kærlighed har vakt kontroverser i det anti-royalistiske Sverige. Kritikken har bl.a. gået på, at Victoria til sit bryllup har valgt den gammeldags skik at blive ført op ad kirkegulvet af sin far. Derudover nægtede det populære band Takida først at spille på den igangværende “Love Festival” ud fra deres anti-royalistike overbevisning. Til sidst stillede de op – tilsyneladende ikke for at tilfredsstille Victoria og Daniel, men for ikke at skuffe deres fans. Victoria og Daniel’s kærlighed skal dog nok overleve disse indledende knubs.
Victoria er nemlig en elsket figur hinsidan – mere elsket end sin lidt ordknappe far, som først selv blev accepteret af befolkningen i kraft af sin kærlighed til – og senere bryllup med – den borgerlige, tyske Silvia. At Victoria også har ladet den sande kærlighed råde med valget af en borgerlig brudgom, som ved sit bryllup forvandles til prins, er et romantisk træk, folk bifalder. Det minder os om den gode, norske kronprins Haakon, der fik sin endda meget borgerlige Mette-Marit i et happy-end bryllup, efter at deres kærlighed på vejen havde overvundet mange trængsler og skærmydsler.
Vi ønsker Victoria et anti-royalistisk til lykke med sit bryllup – og misunder Daniel, at han vandt hendes kærlighed. At det lige blev Victoria og ikke en frk. ”hvem-som-helst” må alt andet lige gøre livet lettere for ham fremover.
>> Find din egen prins eller prinsesse – måske venter der også et bryllup på dig!
Ugens vise ord om kærlighed – styrken ved et parforhold
Apropos den sidste blogpost om fordelene ved at være i parforhold, fandt jeg dette gode citat:
Kærlighed er et forhold af gensidig anerkendelse, hvor parterne ved at give sig hen til hinanden finder sig selv på ny.
Kærlighed kræver mod til at overskride egne grænser og til at lade sig forandre.
(fundet på leksikon.org)
>> Held og lykke til alle med at finde den helt rigtige kærlighed i det helt rigtige parforhold!
De 4 største fordele ved at være i parforhold

Her på be2 snakker vi om kærlighed uafbrudt, om hvor nemt det kan være at finde en partner online, og om hvordan den helt rigtige person kan ændre dit liv. Men vi tager det som regel for givet, at vores læsere, single eller ej, allerede kender samtlige fordele ved at være i parforhold – og at de selv ønsker dem. I dag vil vi nævne de fordele, et parforhold giver dig, hvis du nu ikke selv skulle kende dem endnu.
Livet i et parforhold er, kort sagt, fuldt af fordele og goder. Vi er vant til artikler, der omhandler de uundgåelige problemer, samlivet fører med sig: forskellige ordensstandarder, sammenstød mellem din og din partners livsstil, skænderier om fjernbetjeningen … . Mere usædvanligt er det at fortælle om de fordele, du finder i et parforhold, simpelthen fordi vi blot betragter dem som en selvfølge. >>>Læs mere …
“Sex and the City 2″ anmeldelse – ikke den bedste date
“Sex and the City 2″ skuffer.
Vi har ventet i spænding, men ak og ve – “Sex and the City 2” klarer som mange andre efterfølgere før den ikke skærene, men scorer dårlig anmeldelse på dårlig anmeldelse. Vi anbefaler dig derfor at tænke i alternative baner, hvis din planlagte date gik i biffen til en gang “Sex and the City 2” hygge.
I “Sex and the City 2″ finder vores 4 venner dagligdagen og livet hårdt. Charlotte kæmper med at være mor, Miranda med sit arbejde, Samantha mod alderen, og Carrie er begyndt at kede sig som Fru Preston. Trænger hun mon til en ny date?
Det er altså en ret forudsigelig og alt for hverdagsagtig „up to date“, vi her får serveret. “Sex and the City 2″ tøserne behøver ikke minde SÅ meget om os selv. Det er ikke lige det, vi håber og forventer, og måske er det derfor, “Sex and the City 2” inkasserer så énstemmigt elendige anmeldelser, også herhjemme.
Ærligt talt forventer og tilgiver vi heller ikke så let, at filmen næsten kun finder sted i Abu Dhabi og slet ikke i New Yorker-kulissen, som er seriens hellige hjemsted. Mærkevarerne er dog stadig på plads, men det forekommer blot mærkværdigt, at Manolo Blahnik-hælene har fundet vej til ørkenen.
>> I s.f. et Sex and the City 2 pseudo-kick, kan du finde rigtigt liv på be2.
Psykologi for par eller single piger og fyre på dating

I vores anmeldelser af gode dating sites, af relevans for hele single folket, er vi nået til et af de mere videnskabelige: www.psykoweb.dk.
Som navnet antyder, er specialet psykologi. Om du er single eller par, så er sitet en guldgrube af gode råd om kognitiv psykologi, personlig udvikling, parforhold og dating.
Psykoweb.dk er psykologi for enhver – og guf for dem, der savner en mental forårsrengøring og som søger både udadtil og indadtil. Sitet er til:
- single fyre og piger på jagt efter en partner
- par på jagt efter gløden i forholdet
- enhver på jagt efter at finde sig selv
Her er både tilbud om terapi og dating tips. Sitet har flere sektioner, bl.a. én „Specielt for singler m/k”, der indeholder en “Oversigtsside”, hvor især punkt 15, „Oversigt med 50 Netdating steder“ er relevant for vore be2 dating single medlemmer. Man kan også komme til denne liste direkte fra index-siden, under overskriften „over 50 „gratis“ NetKontaktsteder“.
Ydermere findes der en kategori med „Single tips“ samt spændende temaer inden for psykologi, såsom „Hvad tænder du på?“, „Teorier om forelskelsens magi“ og meget mere. Du kan her tanke gode idéer til din dating og score-strategi
Af den mere videnskabelige kaliber er der debatoplæg om parforhold, “par-termometer” og meget andet godt.
Vi mener, at psykoweb.dk er psykologi for folket, ikke mindst – men ikke kun – for dem, der lever en single tilværelse, men savner gode dating råd til at blive 2.
>> Når du har tanket gode dating tips på psykoweb.dk, så kom og vær med på be2 dating
„Typisk mænd“ og „Typisk kvinder“ – en sjov facebook test 4H8JMTFS4V7R

Tænker du tit „Det her er bare typisk mænd!“ eller „Hvor er det dér bare typisk kvinder!“, når du snakker med din partner? Kommunikationen i et parforhold kan til tider minde om udenrigsdiplomati – I snakker ikke samme sprog! (NB: Se også gode råd om kærlighed hos coach Jesper Synnestved.)
Der findes nu en sjov facebook test, som afprøver din viden om visse, typiske spørgsmål, mænd stiller kvinder og omvendt. Vi er ikke helt sikre på, om det overhovedet er muligt at få alle svarene rigtige, men hvis du kan lide en god facebook test, og kan du se det sjove i køns-stereotyper, så skulle du tage at prøve den!
http://apps.facebook.com/guess_right_answer/
Her er nogle af de kønsklichéer, der dukker op i den nye facebook test:
Typisk mænd?
De forstår ikke kvinder og følelser
De er insensitive
De drømmer allesammen om en trekant
De hader pligter
Osv.
Typisk kvinder?
De vil altid ud at shoppe
De er supersensitive omkring deres vægt
De elsker at snakke om deres parforhold
De vil altid have komplimenter
Osv.
Hvad synes du? Rummer denne facebook test sandheder eller blot fordomme om, hvad der er typisk mænd og kvinder? Og kan du gætte det rigtige svar?
Starflower
