Find dit livs kærlighed på be2!
Tilmeld dig GRATIS nu

Najda Kirsten fandt ham, hun savnede på be2


Jeg har de sidste år mere og mere savnet en ven. Venninder er det ikke svært at finde, men en ven, der bare er der for mig, og som jeg kunne give det overskud jeg synes jeg havde, det var svært at finde. Jeg synes overhovedet ikke, der var nogle emner i min omgangskreds, hverken arbejde, sport eller foreningslivet.

Jeg blev skilt for 14 år siden og var de første år glad for at være alene. Det har også været trygt for min søn, da han var mindre, at vi bare var os to. Men nu holdt det bare ikke mere. For hvem skulle jeg gå i biografen, på cafe eller ud og spise med, når min søn snart flyttede hjemmefra?

Venninderne har også deres familie og mænd. Flere venninder fortalte om nettets muligheder, og dem der selv er alene havde selv prøvet og også mødt og datet flere søde fyre. Så begyndte jeg at kikke mig omkring på div. sider. Gjorde et forsøg på at oprette en profil, men da jeg ville læse nogle andres igennem for at få nogle ideer, så havde de fleste kun skrevet 2-3 linier. Så fik jeg kolde tæer og brugte ½ år med den tanke, at nettet var for upersonligt, så jeg ville hellere kikke mig omkring.

Heldigvis kan også jeg blive klogere. Der skete det at jeg oprettede en mailbox på hotmail. Så en dag hang en reklame for Be2 over min indbakke og jeg kikkede. Det var lige til at gå til: svare på en række spørgsmål og vupti, så havde jeg en profil. Næste dag var der allerede to stykker, der havde skrevet til mig. Vi havde fælles interesser, og det var let at læse lidt om, hvem de var og hvad de interesserede sig for, så det gik stærkt. Den næste uge skrev jeg med de to, der havde skrevet til mig den første dag. De var også nye på Be2. Den ene synes, jeg var for nærgående. Jeg forsøgte at skrive pænt til ham, at han skulle bruge kridtet på andre. Og så efter 14 dage foreslog jeg den anden at vi mødtes.

Det har været vigtigt for mig at være anonym på Be2, for det er let at finde mig og min adressse via min e-mailadresse. Det var lige før, at han havde fået kolde tæer, fordi jeg så hurtigt gerne ville mødes. Men jeg vidste jo, hvad det var jeg gerne ville. Og det er rigtig let på Be2 at finde nogen, der er seriøse og ønsker en kæreste/livsledsager .

Første møde, 17 dage efter jeg havde fået min profil på Be2 og var begyndt at skrive med min ven. Havde fulgt alle de råd jeg kunne støve op og et par selvopfundne. Vi skulle mødes et offentligt sted, drikke en kop kaffe på en cafe og evt. gå en lille tur. Jeg brugte et par dage til at tænke over, hvad jeg skulle tage på: noget pænt, noget jeg ser godt ud i, men ikke for pænt, det endte med bukser og en skjorte. Vi havde aftalt, at det blot skulle være et kort møde. Havde en af os ikke lyst til at mødes igen, skulle vi ikke sige det under mødet, men måtte maile det bag efter.

Vi har nu set hinanden i ½ år, og de fælles interesser har givet andet end blot nogle gode ture i skoven, på museum og i biografen. Vi er meget ens, hvad angår nærvær og berøring. Når jeg ser tilbage, så bukkede han sig ned og gav mig et let knus allerede den første dag, da vi sagde farvel, en dejlig oprigtig gestus efter et kejtet møde, hvor jeg var mere end nervøs. Vi er begge familiemennesker. Og det var rart ikke mere at være 16 år når man skal møde "svigermor". Jeg er glad for, at vi bor forholdvis tæt på hinanden, så det er muligt at blive og sove på en hverdag. Vi havde begge begrænset søgningen til vores område. Efter et par måneder foreslog han, at vi holdt weekend sammen og vi lånte et sommerhus; nu har vi også været på ferie sammen. Det er godt at opleve, at vi både kan være aktive sammen og slappe af. Vi har været i svømmehallen, ude at løbe og gået nogle gode ture, når vi holder fri. Men jeg er også faldet i søvn i hans arme på sofaen lørdag eftermiddag efter en travl uge.

Nå, jeg skal tilbage til det med at blive klogere: jeg fortæller i dag gerne veninderne, at jeg synes, nettet er en rigtig god metode. For jeg kan altså ikke rigtig sige noget negativt om min kæreste og vores forhold. Vi taler rigtig godt sammen. Man kommer hurtigt til at skrive sammen om, hvad der interesserer en, og hvilke værdier man lægger vægt på - ikke just samtaleemner, der er lette, hvis man mødes tilfældigt på en cafe eller bar. Jeg tror ikke så meget på de målepunkter eller diagrammer, der kommer ud af profilerne, Men jeg synes, det har været let for mig at søge og finde ud af, hvem der var den rigtige for mig at mødes med. Og jeg har fået alt, hvad jeg havde ønsket mig og lidt til. Han er en gentleman, betaler for indgang og cafe. Ved, at jeg er glad for en blomst en gang i mellem, og han gør et forsøg - selv om det er lidt kejtet, når det er tydeligt, at han har været forbi en tankstation på vejen. Men det er tanken, der tæller, og hans tanker er hos mig, det er jeg ikke i tvivl om.

De kærligste hilsner med ønsket om lykke på din vej.
Kirsten (48 år, fra Nordsjælland, indsendt april 2009)

NB: Opdatering april 2011: Najda Kirstens historie kan også læses i "Hendes Verden", april 2011: "Netdating - også for voksne")
 
Satisfied Users